Foreningen for LGBTQ+ personer på Fyn
Gå til kalenderen
Siden 1993 har Lambda været samlingspunktet for LGBTQ+ miljøet på Fyn: Først som “foreningen for bøsser og lesbiske” og siden som en forening for alle dele af LGBT+ miljøet. Vi tilstræber at være et fællesskab for personer af alle seksualiteter og kønsidentiteter og arbejder for at fremme mangfoldigheden i Odense og på Fyn.
Lambdas mange frivillige driver en lang række forskellige tilbud og aktiviteter, for at støtte og skabe fællesskab for LGBTQ+ personer. Blandt disse er Lambdas bar, Lambdas anonyme rådgivning og en bred vifte af netværksgrupper og andre aktiviteter.
Læs mere om Lambdas aktiviteter på siden aktiviteter.
Lambda er først og fremmest et fællesskab – et fællesskab der har mangfoldigheden i fokus. Vores medlemmer, frivillige og brugere pointerer gang på gang at man altid kan føle sig velkommen og inkluderet hos Lambda – og det er vi stolte af.
lambda har en bred vifte af arrangementer og aktiviteter – og du er meget velkommen! Om du “bare” har lyst til at komme som gæst i baren, som bruger af rådgivningen eller hvis du har lyst til at prøve kræfter i som frivillig eller i bestyrelsen er der plads til dig!