Et billede af en masse pronomen-badges i en skål

T-Grupperne

Mødested for alle kønsminoriteter

Åbningstider

Lambdas T-gruppe:   Se i Facebook gruppen

Den Sociale T-gruppe:   Første lørdag i måneden kl. 14:00

Lokation

Lambda – Brogade 3, Odense

Lambda er vært for 2 grupper for transpersoner: Lambdas T-gruppe og Den Sociale T-gruppe. Begge grupper er for alle kønsminoriteter; transpersoner, nonbinære, interkønnede mm., samt folk der stiller spørgsmålstegn ved deres kønsidentitet. I grupperne kan man mødes med ligesindede i trygge rammer og dele erfaringer, tanker og følelser eller debattere perspektiver på forskellige transrelaterede emner, som man har behov for at få vendt.

Det koster ikke noget at være med i grupperne, og der er ikke krav om medlemskab af Lambda. Der serveres gratis kaffe, the og vand, og ofte også lidt godt til ganen.

Der er tavshedspligt til møderne, og der er plads til os alle sammen og vores forskelligheder. Af hensyn til gruppemedlemmer med særlige behov bedes man ikke komme, hvis man er syg, samt begrænse brugen af parfume o.l.

 

Lambdas T-gruppe er en støtte- og netværksgruppe som har kørt siden 2012. Vi mødes 2 gange hver måned i Lambdas lokaler midt i Odense, og det annonceres altid i vores Facebook gruppe hér. Er man ikke Facebook-bruger, har vi også en mailingliste. Man behøver ikke tilmelde sig til møderne, men vi sætter pris på at man sørger for at komme i god tid til at være med fra starten. Er man usikker på noget eller har man spørgsmål, forslag eller feedback, er man velkommen til at skrive til tovholderne for Lambdas T-gruppe på tgruppen@lambda.dk.

Den Sociale T-gruppe er en hygge-gruppe, hvor man også kan have venner, partnere, familie o.s.v. med. Der er ingen fast dagsorden andet end hygge, kaffe/the og kage, og engang i mellem arrangerer vi ture ud af huset. Vi mødes den 1. lørdag i hver måned kl. 14. Man kan se mere i vores Facebook gruppe hér.

Kunne du tænke dig at være frivillig her? Så læs mere på …