Med denne gruppe ønsker vi at skabe et trygt og rummeligt fællesskab, hvor vi som kvinder, uanset seksuel orientering, kønsidentitet og kønsudtryk, kan samles for at dele erfaringer, støtte hinanden og diskutere emner, der er relevante for os.
Med udgangspunkt i begreber som åbenhed, tryghed og rummelighed, skal vi grine og græde sammen, vi skal have dybe samtaler, vi skal hygge os, måske danse, meditere eller gå ture, læse højt for hinanden eller dele musiknumre, spille brætspil eller arrangere fællestur til fodboldkamp, måske udveksle strikkeopskrifter, erfaringer med olie til plæneklipperen, eller rep. af cyklen.
Hvad som helst, som vi kunne have lyst til at dele og skabe netværk omkring, kan komme i spil.
Der vil være gratis kaffe, the og vand samt mulighed for at købe sodavand til gode priser. Møderne er alkoholfrie.
Der er mulighed for at fortsætte aftenen i Lambdas bar efterfølgende.
Vi glæder os til at samskabe!
—